Flyveører
Stritører, også kaldet flyveører, kan opleves som kosmetisk generende for nogle, og i det tilfælde kan en operation afhjælpe.
Stritører er medfødte og ofte arveligt betingede. Stritører skyldes i de fleste tilfælde en manglende udvikling af folden på ørebrusken, så den er fladere end ved et normalt øre. Hos de fleste patienter stritter begge ører, men der ses også tilfælde, hvor kun er det ene.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem er kandidat til en stritøreoperation?
En stritøreoperation er velegnet til kvinder og mænd, der har ører der stritter (flyveører), og som er kosmetisk hæmmet af det.
Hvordan forbereder jeg mig til min operation?
Før du tager en beslutning om at få foretaget en stritøreoperation, skal du til en forundersøgelse hos vores plastikkirurg. Her vil du blive spurgt ind til de gener du har, og hvad du ønsker med en operation. Vi anbefaler, at du læser om operationen i vores patientvejledning og skriver eventuelle spørgsmål ned, før du kommer til forundersøgelsen. Det kan være en god ide at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen, da du skal forholde dig til meget information at forholde sig til.
Hvilken risici er der?
Der er risici forbundet med ethvert kirurgisk indgreb. Ved en operation for flyveører er risici blødning, hævelse og infektion. Risici er små og kirurgen tager mange forholdsregler for at reducere alle disse risici.
Hvad sker der på operationsdagen?
På operationsdagen bliver du hentet af en sygeplejerske, der hjælper dig med forberedelsen inden operationen. Anæstesiologen informerer dig om narkosen, og kirurgen tegner operationsområdet op og besvarer eventuelle spørgsmål.
Hvor længe er nedetid?
Nedetid er forskellig for alle. Generelt er de fleste oppe og gående dagen efter operationen, men du bør undgå fysiske aktiviteter i ca. 2 uger, så arrene kan hele fint. Du vil sandsynligvis blive rådet til at vente ca. 2-3 uger, før du genoptager træning. Du skal have en hovedforbinding på i syv dage.