Brystforstørrelse med brystimplantat
En brystforstørrende operation med brystimplantat (BFO) kan måske være løsningen for dig, hvis du drømmer om større bryster. Med en brystforstørrende operation er det samtidigt muligt at ændre brysternes form.
Der kan være mange grunde til ønsket om en brystforstørrende operation. Det kan være, at du fra naturens side har mindre bryster, end du ønsker, at du har asymmetri eller at du har mistet fylden efter et større vægttab eller graviditet.
Hos CPH Plastikkirurgi lægger vi vægt på, at resultatet bliver naturligt og i harmoni med resten af din krop. Vi har mange års erfaring inden for kosmetisk brystkirurgi, og vi udfører ugentligt mange brystforstørrende operationer.
Din sikkerhed og tryghed er vores højeste prioritet. Hvis du vælger at få en brystforstørrende operation hos os, følger der altid 5 års kapselforsikring med.
Hvilke implantater skal jeg vælge?
Vi anvender Motiva-implantater, som er af højeste kvalitet og et af de mest gennemtestede og sikre implantater på markedet. Motiva-implantater er bløde og føles mere naturlige end de fleste andre implantater. Det skyldes silikonegelens kvalitet.
Motiva-implantaterne har en række innovative egenskaber, som gør, at de er sikrere end andre alternativer. På grund af implantaternes SilkSurface-teknologi reduceres risikoen for kapseldannelse og inflammation i kroppen samt andre komplikationer, der normalt er forbundet med andre implantater på markedet.
Til forundersøgelsen kan du prøve forskellige implantater i en BH, så du kan se, hvilke der vil passe dig bedst. Til forundersøgelsen vil du også tale med vores plastikkirurg om størrelsen, profilen, typen af implantater og hvor du ønsker dit ar skal sættes. Der er meget at stilling til, men vi guider dig grundigt og tryg gennem processen og de mange valg. Ud fra din kropsbygning, dine brysters udgangspunkt og dine ønsker finder vi sammen den helt rette løsning til dig.
Læs om Motiva-implantaterMotiva JOY
Ønsker du en meget naturlig brystforstørrelse? Det er muligt med Motiva-implantater. Som Motiva Joy partner kan vi tilbyde vores patienter Motivas nyeste ergonomiske implantat. Implantatet er til dig, der ønsker bryster, som føles og ser meget naturlige ud.
Læs mereFå svar på dine spørgsmål om brystforstørrelse her
Er jeg kandidat til en brystforstørrende operation med implantater?
Hvis du gerne vil øge størrelsen på dine bryster, og du også er over 18, fysisk sund, følelsesmæssigt stabil og har realistiske forventninger til, hvad plastikkirurgi kan gøre for dig, kan du være kandidat til brystforstørrelse med implantat. Bestil en forundersøgelse hos vores kirurg for at finde ud af, om brystforstørrelse er en god mulighed for dig.
Hvordan forbereder jeg mig til en brystforstørrende operation?
Vi anbefaler, at du læser om operationen i den patientvejledning, som du kan downloade her på siden. Skriv gerne eventuelle spørgsmål ned, før du kommer til forundersøgelsen. Det kan være en god ide at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen, da der er meget information at forholde sig til.
Din kirurg guider dig gennem de trin, du skal gennemgå inden operationen. Du skal tage flere vigtige beslutninger, inden du skal opereres. Det er blandt andet beslutninger om valg af bryst implantater (implantattype, størrelse og placering) og om selve operationen. Når I har gennemgået dine ønsker og forventninger, finder I sammen en passende størrelse og form til dig. Til sidst informerer kirurgen dig om, hvordan en brystforstørrelse gennemføres, og I gennemgår forholdsregler samt dét, du bør tænke på inden operationen.
Hvordan vælger jeg implantater?
Til forundersøgelsen vælger du i samråd med din kirurg den rette løsning for dig. Den rette løsning for dig afhænger bl.a. af din kropstype, dit udgangspunkt og de ønsker du har til resultatet. Her finder I sammen frem til, hvilken implantatstørrelse, implantatprofil og form (rund eller ergonomix), der passer bedst til dig. Til forundersøgelsen prøver du forskellige implantater i en bh og med en hvis t-shirt på, for at få en ide om, hvordan størrelsen vil se ud.
Hos CPH Plastikkirurgi anvender vi i Motiva brystimplantater, som er af højeste kvalitet og et af de sikreste implantater på markedet. Læs mere om Motiva her:
Hvilke risici er der forbundet med en brystforstørrende operation?
Der er risici forbundet med et hvert kirurgisk indgreb, men risikoen for komplikationer er lille, og vores kirurg tager mange forholdsregler for at reducere risici. Risici inkluderer blødning, hævelse og/eller infektion. Potentielle risici, der er specielt forbundet med en brystforstørrende operation, inkluderer kapseldannelse (når der dannes meget arvæv omkring implantater), implantatbrud og andre komplikationer. Du drøfter risici med din kirurg ved din forundersøgelse.
Hvad sker der med mine brystvorter?
Der er potentielt risiko for, at følesansen på brystvorten nedsættes. De fleste af vores patienter mister ikke
følesansen, men skulle det ske, tilbagevender følesansen normalt over tid.
Hvad sker der på operationsdagen?
Når du ankommer, bliver du hentet af en sygeplejerske, der hjælper dig med forberedelse inden operationen. Anæstesiologen informerer dig om narkosen, og plastikkirurgen tegner operationsområdet op og besvarer de spørgsmål, du har. Efter operationen køres du til vores opvågningsstue, hvor der bliver taget kærligt hånd om dig. Når du får appetit, får du nogle snacks, drikkevarer og lidt at spise. Du bliver observeret af en sygeplejerske, indtil du er tilstrækkelig vågen og er velbefindende. Plastikkirurgen kigger forbi, og informerer dig om særlige forholdsregler, der skal tages, når du kommer hjem.
Hvor længe er nedetiden ved en brystforstørrende operation?
Nedetiden er forskelligt for alle, men typisk er de fleste oppe og gående dagen efter operationen. Du er dog nødt til at undgå de fleste sædvanlige aktiviteter i 5 til 7 dage. Du vil sandsynligvis rådes til at vente flere uger, før du genoptager anstrengende træning.
Hvad skal jeg være opmærksom på efter operationen?
I løbet af de første par uger efter operationen vil brysterne føles meget spændte og hævede, men det vil gradvist aftage efter noget tid (op til 4-5 uger). Efter operationen skal du bruge en speciel BH i 4-6 uger for at opnå det bedst mulige resultat. I de første 4 uger skal du undgå at løfte armene mere end 90 grader, da implantatet skal nå at sætte sig. Du skal også undgå at løfte meget tunge ting de første par uger efter operationen.
Kan jeg kombinere brystforstørrelse med andre indgreb?
Mange kvinder vælger at kombinere deres brystforstørrelse med implantat med brystløft og/eller brystreduktion, hvis de oplever, at brysterne hænger, eller at de ikke er tilfredse med formen. Brystforstørrelse og brystløft kombineres ofte som en del af en Mommy makeover. Disse kombinerede procedurer hjælper mødre med at gendanne det udseende, de havde før de fik børn – eller måske endda få den krop, de aldrig har haft.
Placeres implantaterne under eller over musklen?
Implantaterne kan placeres over eller under brystmusklen, men i langt de fleste tilfælde placerer vi implantaterne under brystmusklen. Det er der mange årsager til. Det giver bl.a. en mere naturlig overgang mellem bryst og implantat, og det kamuflerer implantatet. Desuden fungerer brystmusklen som en indre BH – det sidder der længe uden at hænge. Det giver også mindre risiko for kapsel.
Hvor placeres arret ved en brystforstørrelse?
Vi kan anvende forskellige kirurgiske teknikker til at indføre implantaterne. Valget af teknik er bestemmende for, hvor arret kommer til at sidde. Vores kirurg kan lægge snittet under brystfolden, i armhulen eller ved brystvorten. Valg af teknik afhænger af dit udgangspunkt og dine ønsker.
Hvilke størrelser og profiler kommer implantaterne i?
Valg af implantatstørrelse og profil afhænger både af dit udgangspunkt og hvilket look, du går efter. Implantaterne kommer i størrelsen 100-1050 ml, og de kommer i fire forskellige profiler: mini (lav), demi (moderat), full (høj) og corse (ultra høj). Valg af profil har betydning for, hvor meget strut du får på brystet.