Maveplastik (operation for slapt maveskind)
En maveplastik operation, også kaldes abdominal plastik eller operation for slapt maveskind, kan måske være løsningen for dig, der er generet af slapt maveskind.
Der kan være mange årsager til, at vi kan få løs hud på maven, men oftest ser vi det efter større vægttab eller graviditet. Når huden har været meget udvidet, kan den have svært ved at trække sig helt sammen igen. Med alderen er det også helt normalt, at maveskindet bliver mere slapt i takt med at huden mister sin elasticitet. Ligesom maveskindet kan blive slapt, kan muskulaturen på maven også blive slap.
Hos CPH Plastikkirurgi kan vi hjælpe dig med at opnå en flad og tonet mave.
Vi tilbyder forskellige typer af operationer for slapt maveskind, som vil opstramme huden og give et mere ungdommeligt udtryk.
Maveplastik, Mini
Det er et indgreb, der er ideelt til dig kvinder, der ønsker at få fjernet overskydende fedt og hud på den nedre del af maven – det vil sige under navlen.
Maveplastik, Stor
Det er en operation til dig, som har løs hud på den øvre del af maven og under navlen. Indgrebet strammer huden både på den øvre og nedre del af maven.
Stor maveplastik inklusiv opstramning af mavemuskler
Denne operation er til dig, der har løs hud både over og under navlen samt slap mavemuskulatur. Huden strammes op på øvre og nedre del af maven, og bugvægsmuskularturen strammes op, så du får en fladere og strammere mave.
Ofte stillede spørgsmål - Fjerne slapt maveskind ved operation
Hvem er kandidat til en operation for slapt maveskind?
Med alderen mister huden langsomt elasticiteten. Dette gælder også huden på maven. Både mænd og kvinder kan efter et større eller mindre vægttab opleve, at huden hænger slapt på hele maven eller den nedre del af maven. Kvinder er især udsat for dette efter en graviditet, hvor både hud og mavemuskler kan miste en vis elasticitet. Disse ændringer kan korrigeres ved en operation med fokus på opstramning af maveskind og mavemuskler.
Hvordan forbereder jeg mig til min maveskind operation?
Før du træffer beslutningen om at få en operation for slapt maveskind, skal du ind til en forundersøgelse hos vores plastikkirurg. Her vil du i dialog med kirurgen finde frem til den optimale løsning for dig på baggrund af dine ønsker og dit udgangspunkt. Vi anbefaler, at du læser om operationen i patientvejledningen og skriver eventuelle spørgsmål ned, før du kommer til forundersøgelsen. Det kan være en god ide at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen, da der er meget information at forholde sig til.
Hvilke risici er der fundet med en operation for slapt maveskind?
Der er risici forbundet med ethvert kirurgisk indgreb. Ved en operation for slapt maveskind kan risici bl.a. være blødning, misfarvning, hævelse, nedsat følesans og infektion. Risici er dog små, og kirurgen tager mange forholdsregler for at reducere alle disse risici.
Hvad sker der på operationsdagen?
På operationsdagen bliver du hentet af en sygeplejerske, der hjælper dig med forberedelsen inden operationen. Anæstesiologen informerer dig om narkosen, og kirurgen tegner operationsområdet op og besvarer eventuelle spørgsmål.
Hvor længe er nedetid?
Nedetid er forskellig for alle. Generelt er de fleste oppe og gående dagen efter operationen, men du bliver nødt til at undgå fysiske aktiviteter i ca. 2 uger, så arrene kan hele optimalt. Du vil sandsynligvis blive rådet til at vente ca. 3-4 uger, inden du genoptager træning
Kan jeg kombinere operation for slapt maveskind med andre indgreb?
Operationen kan f.eks. kombineres med fedtsugning eller være et delindgreb i en mommy makeover.
Får jeg et dræn?
I langt de fleste tilfælde vil kirurgen lægge et dræn, så den overskydende sårvæske kan løbe ud. Drænet fjernes dagen efter.
Vil du høre mere om opstramning af maveskind? Så er du velkommen til at ringe til os på +45 33 13 10 30 og høre nærmere.